Narsaq

Narsaq

Narsag by ligger på en halvø adskilt af sundene mellem Tunulliarfik og Nordre Sermilik. Ordet Narsaq kan fra grønlandsk oversættes til "sletten", og byen breder sig da også ud over et stort, fladt område, der brat afløses af høje fjelde.

Gletsjerne nord for byen sørger for, at der stort set altid er isbjerge omkring Narsaq.

Narsaq er en relativ ung by, og fik således først bystatus i 1959 på et tidspunkt, hvor der kun boede 600 mennesker i byen. Oprindeligt blev Narsaq anlagt som handelsstation i 1830.

Blot tre km nord for Narsaq ligger ruinerne af nordboernes Dyrnæs, og umiddelbart vest for byen ligger den såkaldte Landnamsgård fra omkring år 1000, og dermed en af de ældste daterede nordboruiner i Grønland.

I Narsaq findes Grønlands eneste slagteri og i efteråret bliver der bragt tusinde af får fra alle fåreholdersteder i Sydgrønland.

Ca. 10 km fra byen ligger Kvanefjeld, som er et enestående geologisk område. Her findes der mange sjældne og enestående sten og mineraler, som ikke findes andre steder i verden.

Pr. oktober 2010 har Narsaq 1.596 indbyggere.